I Væksthuset arbejder vi med at give alle børn et godt børneliv. Et godt børneliv betyder for os, at alle børn får mulighed for at blive mødt som dem de er. At de mødes med anerkendelse, respekt og glæde og at de har mulighed for medbestemmelse og deltagelsesmuligheder for derigennem at være en del af det sociale fællesskab.
Vi skal anerkende, at børn er forskellige og at de har forskellige ressourcer og kompetencer.
Vi skal med empati og positiv voksenrelation sikre alle børns trivsel igennem omsorg, nærvær og dannelse, da trivsel skaber grobund for læring, udvikling og er identitetsskabende, dette så vi kan støtte børnenes muligheder for at blive livsduelige.
I Væksthuset er vi optaget af at skabe læringsmiljøer, som afspejler børnegruppen og det de er optaget af. Vi bruger data til at sikre at vores pædagogiske indsats er målrettet børnenes behov.